INTRODUKTION
For at du kan få mest mulig glæde
af dit nye apparat, beder vi dig
gennemlæse denne brugsanvisning,
før du tager apparatet i brug. Vi
anbefaler dig desuden at gemme
brugsanvisningen, hvis du senere
skulle få brug for at genopfriske din
viden om apparatets funktioner.
SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER
Almindelig brug af apparatet
• Forkert brug af apparatet
kan medføre personskade og
beskadige apparatet.
• Anvend kun apparatet til det,
det er beregnet til. Producenten
er ikke ansvarlig for skader, der
opstår som følge af forkert brug
eller håndtering (se også under
Garantibestemmelser).
• Apparatet må kun sluttes til 230 V,
50 Hz.
• Symbolet betyder, at apparatet
ikke må anvendes i badet eller i
nærheden af vand, håndvaske,
vandfade eller lign.
• Ræk aldrig ud efter apparatet, hvis
det er faldet ned i vand. Tag stikket
ud af stikkontakten først.
• Af sikkerhedsmæssige hensyn
anbefales det kun at anvende
apparatet, hvis installationen er
beskyttet med HFI-/HPFI-relæ.
Spørg evt. din elinstallatør.
• Forsøg aldrig selv at åbne
apparatet, og stik aldrig genstande
ind i det.
• Når apparatet er i brug, bør det
holdes under konstant opsyn. Børn
må kun anvende apparatet under
opsyn af en voksen.
• Apparatet er udelukkende
beregnet til husholdningsbrug.
Apparatet må ikke anvendes
udendørs eller til erhvervsbrug.
• Under brug må luftindtaget bag
på apparatet ikke blokeres. Hvis
luftindtaget blokeres, overophedes
apparatet. Hvis det sker, afbryder
varmesikringen automatisk
strømmen til apparatet. Sluk
apparatet, og tag stikket ud af
stikkontakten.
• Når apparatet er tændt eller
stadig er varmt efter brug, bør
du ikke lægge det fra dig på
tøj, sengetæpper e.l., som er
fremstillet af kunststof og dermed
er meget modtagelige for varme og
let antændelige.
• Pas på! Fladjernsfønnæbbene
bliver meget varme og må ikke
komme i kontakt med huden, da
det kan medføre forbrændinger.
• Brug ikke apparatet i nærheden af
brændbare eller eksplosive væsker
eller luftarter, f.eks. i nærheden af
iltasker.
• For at forebygge eventuelle
forbrændinger bør du undlade at
blæse varm luft direkte i øjne og på
meget følsom hud.
Ledning, stik og stikkontakt
• Kontrollér jævnligt, om ledningen
eller stikket er beskadiget, og
brug ikke apparatet, hvis dette er
tilfældet, eller hvis det har været
tabt eller er blevet beskadiget på
anden måde.
• Hvis apparatet, ledningen
eller stikket er beskadiget,
skal apparatet efterses og om
nødvendigt repareres af en
autoriseret reparatør, da der ellers
er risiko for at få elektrisk stød.
Forsøg aldrig at reparere apparatet
selv.
• Tag stikket ud af stikkontakten
efter brug og inden rengøring.
• Undlad at trække i ledningen,
når du tager stikket ud af
stikkontakten, men tag fat om
selve stikket.
• Ledningen må ikke vikles
om apparatet. Brug
ledningsoprulningsfunktionen.
• Små børn må ikke bruge
ledningsoprulningsfunktionen, da
ledningen og stikket bliver trukket
ind i apparatet med stor kraft og
kan forårsage personskade.
OVERSIGT OVER APPARATETS
DELE
1. Knap til automatisk ledningsoprul
2. Køleknap
3. Hastighedsvælger
4. Ophængsøje
5. Ledning
6. Fladjernsfønnæb
7. Fønnæb
DK